Road trip i USA

USA er et kæmpestort land, et land med store distancer og et land med mange biler. Ikke mange lande i verden er så velegnede, til at køre i bil over alt. De har mange fede biler, store motorer, billig benzin, velholdte veje og selvfølgelig et smukt og varierende landskab. Landet er inddelt i 50 stater og af disse 50 er de 48 forbundne. Med andre ord, USA er perfekt egnet til et langt road trip gennem mange forskellige stater med alle de oplevelser på vejen der følger.

Road trip – Køb eller lej en bil ?

Man kan let leje en bil, og køre rundt i USA i et par uger. Det behøver ikke være for dyrt eller omfattende at tage på det road trip man drømmer om. Det hele afhænger af hvor længe man er på vejen, hvilken bil man gerne vil køre i og vigtigst af alt, hvorvidt du vil ende din tur hvor du startede, eller ej. At leje en bil, der ikke vender tilbage til udlejernes udgangspunkt, er relativt dyrt i USA og hvis man f.eks. kører fra New York til Miami, kan det let løbe op i ca. 6.500 DKK, for blot at komme frem. Derfor bør du, om muligt, planlægge at starte og slutte turen det samme sted.

En anden mulighed er simpelthen at købe en bil. Dette giver dog mest mening hvis du planlægger at være på farten i et par måneder, hvor udgifterne for at leje en bil begynder at blive uoverskuelige. At købe en bil i USA er billigt og ganske simpelt. Kør hvorhen du ønsker det, og sælg bilen igen når du er færdig med turen. De eneste afgifter du vil have, er benzin og differencen mellem købs- og salgspris af bilen. Med en billig bil bør du ikke skulle af med meget mere end 4-5000 DKK på en tur på et par måneder.

Mange ruter at vælge imellem

Og nu, det store spørgsmål, hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Der er et par “road trip-klassikere” som varmt kan anbefales. I det østlige USA er turen mellem New York og Miami meget populær. Hele turen er omtrent 2.100 km. Følg US route 1 hele vejen, og lad den føre dig gennem mange utrolige landskaber, autentiske byer og steder med overnatning. Hele ruten er i virkeligheden 3.813km lang, hvis man starter helt oppe ved den canadiske grænse og fortsætter hele vejen ned til Key West i Florida. Denne vej er en af de ældste i USA og blev færdiggjort tilbage i 1926. På vejen vil du komme gennem Philadelphia, Baltimore og Washington DC, nord og syd Carolina, såvel som Georgia før du lander i Florida.

På den modsatte kyst, er en lignende tur, hvor man følger Highway 1 der går fra San Fransisco ned til L.A. Hele turen er 1.055 km langs et af de mest fantastiske kystlinjer i verden. Vejen går hele tiden langs Stillehavet med små byer og varierende landskaber. Der findes ikke mange tilbud om overnatning langs denne vej, men med en smule planlægning bliver det ikke noget problem.

Route 66

Endelig har vi Route 66. Ruten over alle ruter. Vejen er ikke længere som den var engang, da mange motorveje og hovedveje har erstattet de gamle veje. Vejen var oprindeligt 3.939 km lang og går tværs over USA, fra Chicago til Los Angeles. En tur gennem byer, endeløse udstrakte vidder, ørkener og bjergregioner. En fantastisk tur spækket med oplevelser langs den berømte vej. En del stater har faktisk genindsat de gamle vejstrækninger for at lade turister opleve den autentiske tur. Derfor er det muligt at køre hele vejen fra Chicago til Los Angeles langs det meste af den gamle moderrute til road trips.

Kilde:

http://www.usabilleje.dk